Weekendtur 9-10 september 2017

Bestyrelsen har besluttet sig for at arrangere en ‘light’ version af en weekendtur.

Det går i sin enkelthed ud på, at vi cykler en længere tur med indlagte pauser lørdag. Retur til Toftlund hvor vi om aftenen mødes til buffet og hygge i spejderhuset. Sover hjemme hos os selv, og mødes igen søndag til morgenmad og endnu en cykeltur.

Der bliver planlagt 4 forskellige ture der passer i distance og tempo med de 4 hold vi har til dagligt. Dog skal vi alle udfordres lidt, så korteste rute bliver 100 km – vi håber hold 4 har mod på det. Alle 4 hold mødes til frokost et sted i det blå hvor vores madpakker (den står man selv for) bliver leveret. Vi kommer retur til Toftlund midt på eftermiddagen hvor der kan hygges med en øl/vand. Derefter foreslår vi, at I bader/klæder om hos jer selv, og så mødes vi igen i spejderhuset kl. 18 til lækker buffet.

Søndag starter vi med rundstykker i spejderhuset og cykler igen en tur delt op i 4 hold.

Af hensyn til maden er det nødvendigt at tilmelde sig. Det gør du ved at klikke her: tilmelding. Senest 21. august.

Det er naturligvis tilladt kun at deltage i dele af arrangementet ;-).

Klik her for at se tilmeldte.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar