Dag 7. Chamouille til Le Bourget (Paris).

Sidste rigtige etape var her til morgen pludseligt dukket op. Jeg tror det er kommet bag på de fleste, at vi nu allerede har kørt fra Toftlund til Paris. En tur på ca. 1200 km. Dagene er mildest talt fløjet afsted, og her til morgen stod vi op til sidste dag på cykel (næsten), og vi stod op til den flotteste udsigt fra vore værelser. Hotellet var det fedeste hidtil, og hvor er det ærgerligt at vi ikke kunne blive der lidt længere tid. Men præcis kl. 8.00 var alle klar uanset om de ville, havde lyst eller ingen af delene. Stifinder (Lars) stillede os i udsigt at dagens etape var mellem 100 og 150 km, men nok nærmest de 100. Vi endte med 163 km!!!. Vi har heldigvis efterhånden lært at lægge moms til de distancer vi får oplyst. Så det gjorde egentligt ikke så meget. Vi startede ud med at skulle gennem de sidste bjerge/bakker inden landskabet endeligt fladede lidt ud igen. Det er jo det vi er vant til hjemmefra. Torsdag aftens eskapader i godt selskab med dem fra Team Rynkeby havde sat sit præg på nogle personers præstation her til morgen. Men vi nævner ikke nogen navne, Peter (Oksen fra Visby). Han måtte lige en tur med følgebilen den stakkel. Hvis man kan være konge om natten, kan man også være konge om dagen! Husk lige det, Peter. Nå, men han kom da ud på landevejen igen, og alle cyklede vi ind til hotellet i Paris forstaden Le Bourget. Stifinder havde gjort en del forarbejde for at få os sikkert og hurtigst ind til Paris, men det skulle hurtigt vise sig at det skulle ændres. For de større veje som vi har kørt på tidligere viste sig at være aldeles uegnede for cyklister. Så der skulle planlægges en anden rute. Det blev gjort, og vi fulgte den til ca 28 km før hotellet. Her viste det sig umuligt at navigere en bil uden om de store veje, så vi måtte ty til en gps cykelcomputer for at finde vej det sidste stykke. Følgebilerne kørte direkte til hotellet, og vi cyklister var på egen hånd. Men turen gik perfekt. Vi kørte ad veje gennem forstæderne og alle på holdet (som er vant til meget moderat trafik i det Sønderjyske landskab) mestrede udfodringen i den Parisiske trafik. For den er noget anderledes end vi er vant til. Endeligt kom vi til hotellet til stor lettelse for vore søde hjælpere. De havde ventet i ca. en time, og var noget spændte og nervøse på vores vegne. Så der blev sat Dannebrogsflag op på en græsplæne ved hotellet, og vi fik skålet i champagne. Der blev sagt et par bevingede ord, og fældet en tåre eller to. For det er altså noget af en præstation. Det kan jeg sige uden at prale. For jeg har været igennem det med 25 andre dejlige mennesker. Nu er vi færdige med endnu en aften med kolde øl og god mad. Og vi står så lige op for at cykle kl. 5.00 ind til centrum af Paris. Vi skal da lige runde Triumfbuen og køre op ad Champs Elysées nu vi er her. Den sidste af dagens trøjer gik til Torben, og trøjen har titlen “Den sjove”. Han har altid haft en sjov bemærkning klar under turen, og det har vi alle nydt godt af. Når turen imorgen er overstået, så tror jeg de fleste er mættede med hensyn til at cykle, altså lige de næste par dage. For vi er jo nok lidt bidt af det, så cyklen bliver helt sikkert ikke pakket alt for langt væk.

Skriv et svar